Grundkursus i kognitiv teori & metode
Grundkursus i kognitiv teori & metode
Intensivt praksisfokuseret grundkursus i kognitiv teori & terapi med masser af mulighed for at øve de gode greb fra den kognitive værktøjskasse
Kognitiv Terapi (også kaldet kognitiv adfærdsterapi) er en form for psykoterapi, som oprindeligt blev udviklet af Aaron T. Beck. Antagelsen bag kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan vi tænker, antager og konkluderer omkring vores udfordringer.
Hvis man kan identificere uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, kan man gennem kognitiv terapi forsøge at erstatte dem med mere hensigtsmæssige tanker og mere hjælpsom adfærd.
Som led i den kognitive adfærdsterapi indgår også adfærdseksperimenter med henblik på at give klienten ny, levet erfaring, der kan styrke denne i sine mere hensigtsmæssige tænkning og adfærd.
Målgruppe
Kurset henvender sig til fagpersoner som sundhedsplejersker, sygeplejersker, psykoterapeuter, lærere, socialrådgivere, socialpædagoger, misbrugsbehandlere, mentorer og andre faggrupper indenfor social- og sundhedssektoren, samt andre som ønsker nye konkrete psykologiske redskaber til værktøjskassen.
Indhold
På kurset lærer du om negative automatiske tanker og andre typer tænkning, der kan vedligeholde klientens udfordringer. Vi kommer omkring vigtige begreber som den kognitive diamant, onde cirkler og kognitive forvrængninger, og vi skal arbejde med hvordan, du sammen med klienten udfylder en konkret sagsformulering. Derudover bliver du skarp på hvordan, du vha. konkrete redskaber og en nysgerrig dialog kan forsøge at omstrukturere klientens uhensigtsmæssige tankeindhold og -stil. Vi arbejder også med adfærdseksperimenter, der kan give klienten nye erfaringer og grobund for at teste sine nye, mere hjælpsomme tanker. Overordnet har vi fokus på, at vi skal træne både de gode spørgsmål og de konkrete teknikker, den kognitive metode har i sin værktøjskasse.
Udbytte
Tilmelding
Datoer
Ingen ledige datoer
Varighed
3 dage - 24 lektioner
Kursusadresse
Psykologhuset
Axeltorv 6, 4 sal.
1609
København V
Pris
5.996,-
inkl. forplejning.
Der er aktuelt ingen ledige datoer. Hvis du vil have besked om nye datoer samt mulighed for Early Bird Rabatter, så tilmeld dig nyheder om kurset via skemaet.
Til virksomheder og kommuner