Øvelserne er inspireret af Adrian Wells 2009.
Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression

Formålet med øvelsen er, at træne klienten i at skifte sit fokus fra sin triggertanke til den omgivne verden og vise, at man godt kan fokusere på noget andet selvom triggertanken og bekymringerne er tilstede.

Klientens triggerord skrives med en whiteboard marker på et vindue. Herefter bedes klienten stå foran vinduet og fokusere sin opmærksomhed på triggertanken skrevet på vinduet. Når klienten har fokus på triggertanken, lægger klienten ikke mærke til verden på den anden side af vinduet.

Herefter bedes klienten fokusere på det, der foregår ude på den anden side af vinduet. Triggerordet, der er skrevet på vinduet, vil stadig være der men uklart. Det viser klienten, at selvom triggeren og bekymringerne er tilstede kan man godt fokusere på noget andet og dermed give triggeren og bekymringerne mindre værdi.

Formålet med metaforen er, at få klienten til at indse at bekymringer og grublerier er med til at forhindre den mentale helingsprocess.

Hvis et sår skal hele, er man nød til at lade det være, så det kan få lov at hele. Hvis man hele tiden kradser i såret, heler såret ikke. Det samme gælder “mentale sår”. At fiksere på problemet ved at gruble og bekymre sig forhindrer helingsprocessen.

Formålet med denne metakognitive øvelse er, at få klienten til at indse at tankeundertrykkelse er en uhensigtsmæssig strategi, som kræver en masse mentale kræfter, og at klienten ikke opnår andet end at holde fast i problemet.

Klienten bedes bruge et minut på, at tænke på lige hvad klienten ønsker, men for alt i verden ikke tænke på en blå kamel. Så snart klienten kommer til at tænke på en blå kamel, bedes vedkommende undertrykke tanken og hurtigst muligt tænke på noget andet.

Herefter bedes klienten bruge et minut på at tænke på lige, hvad klienten ønsker, og hvis en blå kamel popper op i tankerne, er det helt fint. Klienten skal ikke undgå at tænke på en blå kamel, men bare lade tankerne flyde, som de vil.

Herefter spørges klienten, hvilken tilstand det er lettest at befinde sig i samt i hvilken af de to tilstande, der blev tænkt mindst på en blå kamel.

Formålet med øvelsen er at vise klienten, at bekymringer og grublerier fylder meget mere end det aktuelle problem, som bekymringerne og grublerierne henviser til.

På et stykke papir tegnes en lille cirkel. Inde i cirkler skrives klientens problem. Problemet kan fx være dårlig økonomi, et ødelagt parforhold, søvnproblemer. Herefter tegnes en meget større cirkel rundt om den lille cirkel. Cirklen skal være meget større end den lille cirkel. Den store cirkel gives titlen problem 2. I den store cirkel skrives alle bekymringerne og grublerierne om problem 1.

Tegningen viser, at det der ofte fylder mest, er bekymringerne og problemerne og uden bekymringerne ville det samlede problem være meget mindre.

Formålet med metaforen er at få klienten til at indse, at det er en mulighed ikke at lade sig rive med af tankestrømmen og i stedet bare forholde sig passivt og observerende.

Klienten bedes se sine tanker som en række af togvogne, hvor lokomotivet er triggertanken og de efterfølgende vogne er tankerne, der følger med. En mulighed er at hoppe med på toget og hoppe fra vogn til vogn, tanke til tanke. En anden mulighed er at blive stående på perronen og lade toget passere uden at stige på.

Formålet med metaforen er at få klienten til at indse, at jo mere tid vi bruger på at tænke på et bestemt problem desto mere fylde det.

Tanker er som myggestik. Jo mere du kradser i dem, desto mere klør de.

Øvelsen går ud på at udskyde sine grublerier til et bestemt tidspunkt på dagen. Det kan f.eks. være mellem kl. 10:00-10:15 (anbefales ikke at være om aftenen). Når de påtrængende tanker melder sig, noterer klienten sig det, men henviser/udskyder bekymrings- og gruble-processen til det givne tidsrum. Hvis klientens rumination er for påtrængende, kan man starte med at udskyde det 10 minutter, så 20 minutter, så en time osv.

Formålet med øvelsen er at få klienten til at indse, at tanker har deres eget liv samt at øve klienten i at forholde sig passivt observerende til sine tanker.

Man beder klienten lukke øjnene og forestille sig en tiger. Klienten skal ikke foretage sig andet end at observere tigeren. Ikke påvirke den, ikke kontrollere den, bare observere den. Man beder nu klienten beskrive tigeren. Hvordan ser den ud? Bevæger den sig? Hvordan er omgivelserne den er i? Man beder klienten blot observere og beskrive uden at prøve at påvirke forestillingen.

Formålet med øvelsen er at få klienten til at indse at, hvordan vi med vores fokus kan regulere vores indre tilstand.

Klienten bedes om, at gå i CAS i 30 sekunder og fokusere på sine grublerier og bekymringer. Efter de 30 sekunder stopper man klienten, og spørger hvordan vedkommende har det lige nu på en skala fra 1-10. Herefter beder man klienten, i et minut, beskrive de farver og/eller remse op hvor mange ting vedkommende kan se i rummet. Efter et minut spørger man hvordan, klienten har det lige nu. Der vil typisk være en markant forskel.

Herefter spørger man klienten, hvor klientens fokus var i den første del af øvelsen, og hvordan det hang sammen med den dårligere indre tilstand. Dernæst spørger man hvor, klientens fokus var i den sidste del af øvelsen og hvordan det hang sammen med den gode eller neutrale indre tilstand. Slutteligt kan man forklare om indre og ydre fokus.

Formålet med metaforen er at få klienten til at indse, at man ikke både kan undertrykke en tanke og samtidigt give slip på den, og dermed vise at tankeundertrykkelse ikke virker.

Man fortæller klienten at det, at undertrykke tanker er som at presse en badebold ned under vand. Det kræver enorme kræfter, og selvom badebolden er under vand, er man stadig i kontakt med den. Hvis man derimod slipper badebolden, vil den efter noget tid flyde væk af sig selv. Det samme gælder tanker.

Man kan herefter lave Den blå kamel-øvelsen.